Chenin Blanc

Chenin Blanc-druens robuste gemyt har gjort den til en populær drue verden over. Druens vilje til at give store høstudbytter, selv under svære kår, stiller dog alligevel nogle krav til vinmageren. Hvis man ikke holder høstudbyttet nede på et rimeligt niveau, risikerer man hurtigt, at ende med en kedelig og kønsløs vin. Det er også derfor der vel bliver lavet 9 kedelige Chenin Blanc-vine og 1 virkeligt god, hver gang der bliver sendt 10 Chenin'er på markedet.

Chenin Blanc'en fra Lisbet og Claus Petersen er alt andet end kedelig og kønsløs. Chenin Blanc's naturligt høje indhold af syre får virkeligt lov til at udfolde sig og hvis der er ét ord, der beskriver denne vin, så er det uden tvivl 'frisk'.

I duften finder man et charmerende udvalg af eksotiske frugter, samt en virkeligt flot friskhed.

I smagen fortsætter friskheden og de eksotiske frugter, mens den sprøde frugtsyre får lov til at danse elegant på tungen.

Vi anbefaler Henley Park Chenin Blanc både som hyggevin på terrassen og finder vinen vej til middagsbordet vil den især gøre glæde sammen med lyse fiskeretter og dampet laks. Noterne af eksotiske frugter gør også vinen velegnet til asiatisk mad, hvor vi befinder os i den let- til medium-krydrede ende af skalaen.

Nydes ved 8-10 grader.

Land Australien
Region Western Australia/Swan Valley
Alkohol % 14
Druetype Chenin Blanc
Prop type Skruelåg
Producent Henley Park Winery
Winemaker Lisbet og Claus Petersen
Nydes ved 8-10 grader
Indhold 75 cl.
Stil Frisk og frugtrig
Vintype Hvidvin
Velegnet til.... Hyggevin, kold buffet, lyse fiskeretter,
asiatisk mad
Årgang 2019
Forhandler Tommy Olsen